NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 6. januar
Re: Bliver det brugt ?. Jes O
Køb & Salg 7. december
Diverse udstyr til salg
Det sker 5. marts
Ræveløb i ALV
 
 

Alfa Lima er flyttet

AALBORG: Efter at have boet i et opsagt klublokale i knap et år kunne Alfa Lima-klubben i oktober omsider flytte ind i nye omgivelser.

Flytningen skete med kort varsel på en onsdag, der ellers skulle have været en almindelig klubaften. Nu blev den i stedet en flytteaften, men det var jo blot, hvad man i lang tid havde set frem til, idet det gamle klublokale var i meget dårlig stand.

Ifølge bestyrelsesmedlem Lasse Trudslev er det nye lokale "udmærket". Det er indrettet i et tidligere undervisningslokale i Tornhøjhallen, og størrelsen er omtrent den samme som det gamle hjemsted. Tornhøjhallen er ellers en kommunal sportshal, men kommunen ved jo godt, at det er en radiohobbyforening, den har anvist derind, så der skulle nok blive plads til klubbens antenner alligevel, mener Lasse Trudslev.

Det gamle klubhus på Tornhøjvej indeholdt så store mængder asbest i bygningskonstruktionen, at det på sigt kunne være forbundet med sundhedsfare at opholde sig i det. Og da ejeren, Aalborg Kommune, vurderede, at en renovering ville være for dyr, besluttede man sidste efterår, at huset skulle rives ned.

Oprindelig skulle klubben have været ude allerede i august, men udflytningen blev udsat. Men samtidig var huset ikke blevet vedligeholdt, formentlig fordi det alligevel skulle rives ned, og som nævnt var det efterhånden i meget dårlig stand. Der var vand på gulvet og periodevise svigt i varme og el, og da elinstallationerne i huset til sidst var i så dårlig stand, at el-installatøren fralagde sig ethvert ansvar for sikkerheden, kom der skred i sagerne. Kommunen var nødt til at sætte klubben ud med få dages varsel og tildelte samtidig det nye lokale.

Det nye hjemsted er i lighed med det gamle tildelt klubben i henhold til Folkeoplysningsloven, og klubben betaler ikke husleje. Strengt taget var kommunen ikke forpligtet til at finde et nyt hjemsted til klubben, men den valgte altså alligevel at gøre det.

11. november 1999.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: Bliver det brugt ?
Jes O - 6/1 14:13

Re: Klubber i kbh
jimmie - 23/12 18:36

Klubber i kbh
Carsten Peder... - 22/12 05:46

Re: ---
Richardi - 28/11 18:24

Re: ---
? - 25/11 04:40


Flere indlæg


7404639 besøg