Forbudte kaldesignaler legaliseres

En ny bekendtgørelse fra Telestyrelsen har sat punktum for stort set alle begrænsninger i anvendelsen af typegodkendte privatradioer. Bl.a. er et af de vel nok mest omdiskuterede og udskældte forbud på privatradio i nyere tid, forbudet mod anvendelse af kaldesignaler, der er forbeholdt andre radiotjenester, ophævet.

Især i packetmiljøet har forbudet været genstand for megen debat. Og det var der flere grunde til. Den umiddelbare grund var, at softwaren til packet i reglen er lavet af licenserede radioamatører og derfor kan komme galt af sted, hvis den møder et kaldesignal, der ikke har en fordeling af tal og bogstaver som i radioamatørers kaldesignaler. Og det kunne give danske packetbrugere problemer med at overholde forbudet. I Holland, der tillod packet tidligere end Danmark, og hvor der ikke var noget kaldesignalforbud, havde man også fundet ud af, at packetsoftwaren fungerede bedst med radioamatørkaldesignaler, og derfor brugte man altid sådanne. Og det betød, ifølge en skriftlig udtalelse fra Telestyrelsen fra 1995, som Privatradionyt er i besiddelse af, at det formelt også var forbudt for danske packetbrugere at sende til eller via disse hollandske stationer. Der er dog næppe nogen, der har fået bøder af den grund.

Men hvad der også var årsag til en til tider meget ophidset debat var, at landsforeningen Dansk Privatradio Packet Nets SysOpforening (PPN), der i 1993-94 havde en dominerende rolle i BBS-networkingen på packet, ønskede at indføre kaldesignaler, der startede med tre bogstaver, som standard for alle danske packetbrugere. Foreningen forsøgte - med et vist held - at bruge det dengang nye forbud som argument for at indføre deres kaldesignalstandard, selv om det faktisk godt kunne lade sig gøre at overholde forbudet uden at benytte et tre-bogstavskaldesignal.

I Nordjylland skiftede en hel klub, Nordjysk Packet Radio Klub (NPRK) sine radioamatørlignende, ulovlige kaldesignaler, DK1xx, ud med nye tre-bogstavskaldesignaler, DEN1xx, under den ophedede debat, og også flere andre steder i landet blev der udskiftet kaldesignaler. I Nordsjælland var PPN-folkene ude med riven efter A34BBS, som imidlertid ikke var interesseret i at udskifte et godt, kendt navn. Først da et PPN-medlem havde meldt A34BBS til Telestyrelsen, som pålagde A34BBS at overholde forbudet, blev det gjort. A34BBS blev dog bevaret som navn og såkaldt BBS-alias, så for BBS-brugerne gjorde det ikke den store forskel.

Men det var ikke kun packetfolkene, der blev ramt af kaldesignalforbudet. Forbudet blev indført i 1993, hvor det tidligere kun havde været forbudt at bruge et kaldesignal, hvis det var blevet tildelt i andre radiotjenester af Telestyrelsen/P&T i Danmark. Der var bare det problem, at det altid havde og har været tradition blandt talende privatradiobrugere at identificere sig med kaldesignaler, der bestod af et eller to bogstaver fra det fonetiske alfabet samt et tal. Tallet var ofte på to-tre cifre, og dermed var et overvejende flertal af alle kaldesignaler, der var i brug i det ganske land, pludselig blevet ulovlige, idet de kunne tildeles rumfartsorganisationer! Det var svært at se rimeligheden i, at kaldesignaler, som privatradiobrugere måske havde identificeret sig med i 10-20 år eller mere, nu skulle inddrages, og formentlig har de fleste privatradiobrugere ignoreret forbudet, der af radioprogrammet Stenstrop & Partners endda har været kåret som "Danmarks mest absurde forbud".

I dag er der ikke meget tilbage af PPN - faktisk så lidt, at det ikke lykkedes Privatradionyt at støve en talsmand op - men tre-bogstavskaldesignalerne på packet har overlevet som de facto standard frem til nu. Og det bliver der næppe lavet ret meget om på, undtagen hvis de driller softwaren. I Tyskland blev packetbrugerne i 1998 pålagt at skifte til kaldesignaler, som de fik tildelt fra myndighedsside. Kravet overlevede kun i knap fem måneder, men alligevel beholdt mange deres nye kaldesignal, da kaldesignalerne igen blev givet fri. Sandsynligvis vil det gå på tilsvarende måde herhjemme. I Nordjylland regner formanden for NPRK, Kenneth Schultz, da heller ikke med, at man på klubplan vil gå tilbage til de gamle kaldesignaler. - Der er jo kun et par stykker tilbage i vores klub, der kører packet på 27 MHz, konstaterer NPRK-formanden og fortæller, at det efterhånden kun er netafdelingen, en slags computerklub inde i NPRK, der trækker medlemmer til huse.

A34BBS er derimod som øjeblikkelig konsekvens af forbudets bortfald gået tilbage til den oprindelige kaldesignal-opsætning, men det indebar jo heller ikke noget navneskift.

Foruden kaldesignalforbudet er også forbudet mod udsendelse af musik, oplysnings-, reklame og propagandastof og lignende borte. Det eneste, der nu gælder, er at man ikke må skabe "uacceptable forstyrrelser" og at man fortsat ikke må pille ved radioens "indmad".

Vil man udsende musik, skal man dog stadigvæk overholde ophavsretsloven, så reelt er dette stadigvæk stort set forbudt. Reklamer er derimod tilladt som noget nyt, og hvad det vil føre med sig af sponsorstøttede noder, BBSer og arrangementer kan kun tiden vise.

Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 18. september og kan læses i sin fulde ordlyd på Telestyrelsens hjemmeside.

11. november 1999.

Klik her for at kommentere emnet i artiklen.