NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 20. april
Re: Fis ned på 27mhz. Richardas
Køb & Salg 24. februar
PA-trin købes
Det sker 5. marts
Ræveløb i ALV
 
 

Ræveløbsdeltagere danner egen klub

ODENSE: Foxy er navnet på en ny klub, der den 20. juli i år havde stiftende generalforsamling i Odense. Som man måske kan gætte ud fra navnet, er Foxy ikke en traditionel walkie-talkieklub, men derimod en klub, der ene og alene beskæftiger sig med ræveløb (d.v.s. pejle-konkurrencer, hvor deltagerne i bil eller til fods dyster om at finde et antal skjulte sendere). Faktisk er det de færreste af klubbens medlemmer, der har stationære privatradioanlæg installeret hjemme.

Den nye klub vil i første omgang ikke arrangere ræveløb selv. - I stedet vil vi støtte de etablerede klubbers ræveløb ved at organisere folk, der er interesserede i at deltage, fortæller Pia Brandt, der er Foxy-klubbens sekretær. Ifølge hende er der behov for den slags støtteklubber, fordi ræveløbene i de senere år har fået færre deltagere. Den faldende deltagelse skyldes selvfølgelig, at der er blevet færre privatradiobrugere, men også at benzinen er blevet dyrere, siger Pia Brandt. Da "rævene", de skjulte sendere, sagtens kan befinde sig f.eks. 25 km væk fra startstedet, bliver der jo kørt en del kilometer ved sådan et løb. Vinderen af et bil-ræveløb er i øvrigt altid den, der har kørt færrest kilometer for at finde alle "rævene" - og altså ikke nødvendigvis den, der finder dem først! Denne måde at kåre vinderen på skal forhindre, at ræveløbet udvikler sig til et racerløb, hvor deltagerne overtræder alle fartgrænser.

Foxy-klubben blev stiftet af seks personer, og foreløbig er man nu oppe på ti medlemmer. Og det lyder måske ikke af meget, men man skal tænke på, at klubben er stiftet midt i ræveløbssæsonen, der begynder om foråret og slutter om efteråret og i øvrigt omfatter tre turneringer, som klubber fra hele landet deltager i. Pia Brandt regner derfor med, at der kommer flere medlemmer til, når næste forår nærmer sig.

Foxy-klubben er den eneste af sin art i Odense, men andre steder på Fyn er der to andre ræveløbsklubber, Mikkel-klubben, der minder om Foxy, og Pivo-klubben, som initiativtagerne til Foxy-klubben tidligere har været medlemmer af. Denne klub er en slags børne- og ungdomsklub, der beskæftiger sig både med ræveløb og en masse andre ting. - Vi brød med Pivo, fordi vi gerne ville koncentrere os helt og fuldt om ræveløb. Og da der samtidig ikke i forvejen var en ræveløbsklub her i Odense, valgte vi at stifte vores egen klub, siger Pia Brandt.

Man kan læse mere om Foxy-klubben på dens hjemmeside: hjem.get2net.dk/foxy

8. oktober 1999.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: Fis ned på 27mhz
Richardas - 20/4 10:13

Re: Fis ned på 27mhz
Jurgens - 18/4 10:14

Re: Fis ned på 27mhz
Station Neptun - 12/4 22:02

Re: Fis ned på 27mhz
Kim Hansen - 3/4 16:59

jumboklubben
kim junbo 89 - 21/3 14:30


Flere indlæg


8001179 besøg