NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 14. april
Re: prepper radio. GMax
Køb & Salg 3. februar
Søger Danita CM-127 eller andet 27 MHz
Det sker 2024
TangoMike Træf 2024 på Fyn
 
 

NPRK-formand i modvind

AALBORG: Kritikken hagler ned over Nordjysk Packet Radio Klubs (NPRK) formand, Kenneth Schultz (DEN1KS), på de lokale packet-BBSer i disse dage.

Formanden bliver sammen med resten af bestyrelsen beskyldt for kun at interessere sig for underafdelingen NPRK Net, mens man - ifølge kritikerne - slet ikke arbejder for den del af klubben, der beskæftiger sig med packet, og egentlig bare ønsker den nedlagt. NPRK Net er en slags computerklub inde i NPRK, som NRPK-medlemmer kan vælge at melde sig ind i og betale særskilt kontingent til.

Men Kenneth Schultz afviser, at man vil nedlægge packet-delen af NPRK. Han mener, at beskyldningerne kommer sig af, at der bliver stadig mindre packet-aktivitet. - Men det er altså ikke vores skyld, at der bliver færre og færre folk, der kører packet, siger Kenneth Schultz, der mener, at NPRK Net faktisk er klubbens økonomiske redning. - Adskillige folk har meldt sig ud, og vi havde efterhånden så få medlemmer, at deres kontingent end ikke rakte til at betale huslejen for klublokalet. Og medlemmerne forventer jo desuden at få udstyr stillet til rådighed, og det koster også penge. NPRK Net har foreløbig fået hævet klubbens medlemstal fra 11 til omkring 30, og der kommer stadigvæk flere til, siger han.

Om det, at adskillige folk har meldt sig ud, er der kritikere, der siger, at folk ikke selv er gået fra klubben, men at de er blevet smidt ud. NPRK-formanden bekræfter, at en enig bestyrelse har bedt et medlem om at gå, fordi medlemmet havde nogle holdninger og en væremåde, der efter bestyrelsens mening ikke var gavnlige for klubben. Men han afviser, at andre end dette ene medlem skulle være blevet bedt om at gå - de øvrige er gået selv, siger han. Schultz understreger også, at det pågældende medlem i henhold til klubbens vedtægter har ret til at få spørgsmålet taget op på en generalforsamling.

Kritikerne klager også over, at man aldrig ser noget til den HF-radio, som klubben råder over, og som Aalborg Kommune har betalt tre fjerdedele af prisen på. Nogle antyder, at den er blevet solgt, men Schultz siger hertil, at den slet ikke kan sælges, uden at pengene fra salget ville skulle betales tilbage til kommunen. Radioen står hjemme hos ham, og det er der ikke noget unormalt i. På grund af risikoen for tyveri af den kostbare radio har man aldrig efterladt den i klubben, siger han. Normalt tager han den med til klubaften, men så længe man ikke er færdige med at reparere dens antenner, efter at antennemasten den 4. februar væltede under en storm, synes han ikke, at der er nogen grund til at tage radioen med derhen.

At antennemasten mere end fire måneder efter stormen endnu ikke er færdigrepareret, forklarer Schultz med, at det skal gøres af en fagmand, man kender. - Og når en fagmand skal arbejde gratis, så bliver det jo altså, når han har tid, siger NPRK-formanden.

1. juni 1999.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: prepper radio
GMax - 14/4 21:22

Re: prepper radio
Max - 14/4 19:27

Re: prepper radio
Julia - 14/4 18:51

Re: prepper radio
Michael-Blåme... - 14/4 18:40

Re: prepper radio
John b - 14/4 11:56


Flere indlæg


20984120 besøg