NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 17. juli
Re: De gamle klubber. Steen
Køb & Salg 24. februar
PA-trin købes
Det sker 5. marts
Ræveløb i ALV
 
 

Protestkampagner mod PLC

ØSTRIG/TYSKLAND: I takt med at el-selskaber i flere lande forbereder sig på at udbyde internetopkoblinger via el-nettene, såkaldt Power Line Communication (PLC), breder protesterne sig også i bl.a. privatradio- og radioamatørkredse.

Som omtalt i Privatradionyt i februar frygter flere eksperter, at dataoverførsel via el-ledningerne vil skabe omfattende forstyrrelser af radiokommunikation i området fra 0 til 30 MHz, fordi el-nettene ikke er bygget til den slags, og ledningerne derfor ikke er skærmede.

Da den store, årlige it-messe CeBIT i sidste måned blev afholdt i Hannover i Tyskland, og PLC-teknologien her blev fremvist, udsendte den østrigske radioamatørorganisation, Österreichischer Versuchssenderverband (ÖVSV), en pressemeddelelse, hvor man advarede mod teknologien og opfordrede til et europæisk forbud mod PLC. Med sloganet "Giv ikke PLC en chance" har organisationen startet en kampagne mod teknologien på hjemmeside-adressen http://www.powerline-plc.info. Herfra er det også muligt at klikke sig videre til andre østrigske og tyske protestsider. Det hele er dog på tysk.

Nogle modstandere mener, at forstyrrelser fra el-ledningerne vil kunne forekomme på helt op til 2-3 kilometers afstand - og i tilfælde af skip måske endda på tværs af Europa.

Herhjemme har Nesa kørt et forsøg med PLC i Lyngby, men det er foreløbig uvist, om internet via el-nettet bliver til noget her. Men så tæt på som i Skåne er man i gang med at etablere det. Her siger udbyderen, el-selskabet Sydkraft, dog, at man ikke har oplevet nogen tegn på forstyrrelser.

3. april 2002.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: De gamle klubber
Steen - 17/7 19:51

Re: Fis ned på 27mhz
Station Neptun - 30/6 23:48

Re: Fis ned på 27mhz
Richardas - 20/4 10:13

Re: Fis ned på 27mhz
Jurgens - 18/4 10:14

Re: Fis ned på 27mhz
Station Neptun - 12/4 22:02


Flere indlæg


8442921 besøg