Tyske packet radio-brugere føler sig snydt

TYSKLAND: For fire måneder siden blev de tyske packet radio-brugeres forkætrede pligt til at anvende et bestemt, tildelt kaldesignal ophævet. Ordningen havde kun været i kraft i fem måneder, og packet radio-brugerne er vrede. De skulle nemlig betale penge for hvert kaldesignal, der blev tildelt, og selv om ordningen hurtigt blev ophævet, får de ikke pengene tilbage.

Fra første januar i år måtte packet radio-brugerne i Tyskland ikke længere selv vælge deres kaldesignal på 27 MHz. Nye regler betød, at alle tyske privatradiobrugere i forbindelse med "digital dataoverførsel" - altså ved packet radio, men ikke ved almindelig tale - skulle bruge et kaldesignal, de fik tildelt af myndighederne.

For at få tildelt et kaldesignal skulle de betale et gebyr i størrelsesordenen 200 kroner om året, og hvis de ville køre BBS og/eller node, skulle de købe ekstra kaldesignaler til disse formål, dog til en lidt lavere stykpris.

Kaldesignalerne kunne fås hos den tyske telemyndighed, RegTP, og frem til udgangen af 1998 også hos den private interesseorganisation, Deutscher Arbeitskreis für CB und Notfunk e.V. (DAKfCBNF), der er en slags fagforening for privatradiobrugere i Tyskland. Det var denne organisation, der tog initiativ til ordningen og gennemførte det lobbyarbejde, der skulle til for at få myndighederne til at indføre den. Formålet var angiveligt, at den enkelte packet radio-bruger skulle være lovsikret mod, at andre kunne (mis)bruge hans kaldesignal.

Men kravet om brug af tildelte kaldesignaler og betaling af gebyr fik ikke nogen lang levetid. Ikke overraskende gav ordningen anledning til massive protester fra privatradiobrugerne. Nogle mente, at DAKfCBNF havde "fundet en ny måde at tjene penge på", mens andre var imod selve forpligtelsen til at anvende et bestemt kaldesignal, da den strider imod den enkelte privatradiobrugers traditionelle frihed til selve at vælge sin identifikation - og dermed identitet - på båndet. Samtidig opstod der tvivl om, hvorvidt ordningen overhovedet var lovlig, og hele balladen endte med, at RegTP den 27. maj meddelte, at ordningen nu med øjeblikkelig virkning var ophævet.

Nu er problemet så, at et stort antal packet radio-brugere har været tvunget til at betale penge til en ordning, der ikke længere eksisterer. Og umiddelbart er der ikke udsigt til, at de kan få deres penge tilbage.

RegTP er nemlig af den opfattelse, at ordningen først blev ophævet med virkning fra den 27. maj. Det betyder, at pligten til at betale for et kaldesignal anses for rent faktisk at have eksisteret i de fem måneder. Hvis ordningen derimod var blevet ophævet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar, således at den skulle anses for aldrig at have eksisteret, så havde det været noget andet. I så fald havde betalingen for et kaldesignal været ugyldig, og pengene havde skullet betales tilbage.

Men sådan er det altså ikke. Pengene er tabt, og de eneste vindere i sagen er - ud over RegTP og DAKfCBNF - de få packet radio-brugere, der hele vejen igennem nægtede at betale for et kaldesignal. Det gælder bl.a. to BBSer, der ligger tæt på den dansk-tyske grænse og er tilknyttet den danske organisation Dansk Packet Network (DPN). Af dem valgte den ene at camouflere sig som dansk BBS, mens den anden blot holdt fast ved sit hidtidige kaldesignal. Det ville han gøre, indtil han evt. blev hevet i retten og fik dom for, at han skulle anvende og betale for et tildelt kaldesignal. Han blev aldrig hevet i retten.

5. oktober 1998.

Klik her for at kommentere emnet i artiklen.