NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 28. marts
Re: Drukklubben Roskilde. MaX fanklubben
Køb & Salg 3. februar
Søger Danita CM-127 eller andet 27 MHz
Det sker 2024
Ræveløb i ALV
 
 

Skriv i debatforum

Annuller indlæg

Navn

E-mail-adresse (andre kan ikke se den, men kan besvare privat via debatforumet)

Overskrift

Debatindlæg/kommentar


Skriv følgende tal: Ni Et Nul.


Send mig en e-mail, når mit indlæg besvares i debatten.
Gem mit navn og e-mail-adresse til næste gang. Hvordan det?



Chok for BCBC: Kun en ud af 30 vil have packet

11. august 1999.

STORBRITANNIEN: Kun en ud af 30 lovligt kørende privatradiobrugere i Storbritannien ønsker, at datakommunikation via privatradio i form af packet eller andre formater bliver lovligt i landet.

Det overraskende tal kom frem under stormødet National CB Forum den 9. juli i Birminghams National Exhibition Centre. National CB Forum afholdes en gang om året af det britiske Radiocommunications Agency (RA), der i radiosammenhæng kan sammenlignes med Telestyrelsen i Danmark, og alle privatradiobrugere og radioamatører i Storbritannien inviteres til at deltage. Når det kan lade sig gøre at indbyde alle privatradiobrugerne, skyldes det, at britiske privatradiobrugere skal have en licens, der dog ikke kræver prøveaflæggelse, men blot tjener til registrering hos RA.

Mødet blev altså noget af en bet for privatradiobrugerorganisationen British Citizens' Band Confederation (BCBC), der som omtalt i maj måneds Privatradionyt har arbejdet hårdt for at få packet gjort lovligt. Adskillige mødedeltagere beklagede sig over at blive forstyrret af eksisterende packet-stationer, og det medførte en diskussion, der endte med, at man lavede en uforpligtende håndsoprækningsafstemning, der gav det for BCBC så nedslående resultat. Ikke blot gik kun fem af de cirka 150 fremmødte eller en ud af 30 ind for lovliggørelsen af packet. 70 procent eller godt 100 af de fremmødte var direkte imod.

BCBC-medlem David Harding, der deltog i mødet, mener ikke, at håndsoprækningen gik retfærdigt til og lægger skylden på RAs repræsentanter. - De anfægtede ikke resultatet, selv om en meningsmåling tidligere har vist, at 39 procent af BCBCs medlemmer har ytret ønske om at få lov til at køre packet. De kommenterede heller ikke påstandene om forstyrrelser, selv om de må have vidst, at påstandene var usande og uretfærdige, siger han.

At der var så få packet-tilhængere mener David Harding skyldes, at det kun var de lovlige privatradiobrugere - dem, der havde en licens - der kunne deltage i mødet. Packetbrugere og andre ulovligt kørende privatradiobrugere afholder sig af indlysende grunde ofte fra at købe en licens, selv om dét også i sig selv er ulovligt.

Meningsmålingen, der viste at 39 procent af BCBCs egne medlemmer gik ind for packet, er tre år gammel. En britisk packetbruger fortæller til Privatradionyt, at der nu vil blive lavet en ny, idet packet i mellemtiden er blevet mere udbredt både i Storbritannien og i andre lande og desuden har været diskuteret livligt i trekvart år.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: Drukklubben Roskilde
MaX fanklubben - 28/3 22:16

Re: Drukklubben Roskilde
Max - 28/3 18:24

Re: Drukklubben Roskilde
John b - 28/3 13:49

Re: Drukklubben Roskilde
Super MaX - 28/3 11:22

Drukklubben Roskilde
Max - 28/3 11:01


Flere indlæg


20811017 besøg